Pressemeddelelse

Oprettet d.

 


  Gladere for Gåture  
 

Gå-ven gør gåturen med børn i institutioner lettere
 
  - både for børn og  voksne  
 


Vi skal ud at gå en tur. I tager hinanden i hænderne, siger pædagogerne.

Børnene er med på den, for en gåtur eller udflugt er altid i høj kurs. Men det er ikke altid lige sjovt at holde hinanden i hånden. De fleste børn føler en begrænset bevægelsesfrihed når de går tur. Om sommeren kan man hurtigt komme til at svede, og om vinteren kan der være problemer med at holde, når man har luffer på.

Disse problemer har pædagog Gitte Baarts fundet en løsning på.

For 1½ år siden var min institution i Hellerup på udflugt. Vi besøgte en jæger. Han gav børnene kasketter og nogle bånd, som jægerne normalt bruger til at sætte på hatten, for at blive set. På vejen gik børnene for sjov med disse bånd i hænderne mellem sig i stedet for at holde hinanden i hænderne. Det gav mig ideen, siger Gitte Baarts.

Hun udviklede et gåbånd af et behageligt materiale hvor der samtidig er en refleks, så børnene kan ses i mørkt vejr.

Børnene går nu med båndet mellem sig, og det er blevet meget populært i institutionen..

Børnene får en mere naturlig og sund gang og fuld bevægelsesfrihed og det er slut med svedige hænder. Sidegevinsten er også, at børnene taler mere med hinanden når de går.

Vi hører heller ikke ” Nej jeg vil ikke holde ----- den i hånden”

Det er blevet nemmere for de voksne, som før godt kunne få skader i skulder og ryg af at gå med børnene i hænderne på længere gåture.

Forældrene er også glade for det. Nogle af dem har lånt båndene, og andre har spurgt, om de kan købes. At børnene har taget gåvennen til sig, betyder at de oftere kommer ud at gå i nærmiljøet. Vi får mere motion og flere ture. Børnene styrker således deres sociale, fysiske og motoriske færdigheder. Gåbåndene kan også være brobygger mellem 0-klasser og børnehave, siger Gitte Baarts.